Skip Navigation
Nyheder @feddit.dk ArcticDagger @feddit.dk

[Debat] Dagens citat...

www.version2.dk Dagens citat... | Version2

Nu er de lokale IT-liberalister og andre rigtige mænd i fuld gang med at trække i harnisk, fordi Justitsministeren har udtalt: Vi er nødt til at bryde med den totalt fejlagtige opfattelse af, at det er enhver mands frihedsrettighed at kommunikere på krypterede beskedtjenester, som bliver brugt til a...

Dagens citat... | Version2
21
21 comments
  • Jeg synes Justitsministeren trækker undtagelsen for langt her.

    undtagen for så vidt det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt

    Er det "nødvendigt" at overvåge alt og alle konstant og lytte med på alt hvad man skriver til hinanden? Der er noget galt med proportionaliteten synes jeg. Det er et for stort indgreb i forhold til hvad man får ud af det. Det svarer jo til at alle fysiske breve blev åbnet og scannet for kriminalitet, og det er vel ikke noget nogen ville foreslå?

    Hvis det var muligt at bryde kryptering kun i visse tilfælde ville det måske give mening. Men det er altså enten eller, så vidt jeg ved.

    Desuden kan man i sidste ende ikke gøre noget alligevel. Hvad vil du gøre, gøre det ulovligt at bruge krypterede tjenester? Jeg er sikker på at de kriminelle nok skal overholde den lov /s

  • Fremadrettet har vi pligt til at optage og indsende lydfil og afskrift i txt format og docx, af enhver samtale vi har haft irl. Bedes markeret med tags som 'til aftensmad', 'arbejdsrelateret', 'score forsøg', 'terror eller kriminalitet planlægning', 'snak over hækken', 'politisk snak' osv

  • Jeg synes at det er lidt ironisk at PHK efterspørger et højere niveau i debatten og så selv trækker det gevaldigt ned ved at påstå at Jesper Lund skulle være modstander af Artikel 8 stk 2 fordi han ikke går ind for at man forbyder de krypterede beskedtjenester eller tvinger dem til at installere bagdøre til myndighederne. Artikel 8 stk 2 siger ikke noget om hvorvidt borgerne har pligt til at stille deres kommunikation eller privatliv til rådighed overfor politiet, den siger at der skal en dommerkendelse til før politiet må krænke borgernes privatliv indenfor de tekniske muligheder der nu engang er. I gamle dage betød det ransagninger, aflytninger, gennemrodning af affald og hvad der nu ellers kunne lade sig gøre. I dag er politiets muligheder for aflytning mere begrænset på grund af forekomsten af krypterede kommunikationstjenester.

    At påstå at artikel 8 stk 2 legitimerer Hummelgaards ønske om at ulovliggøre tjenesterne eller tvinge dem til at implementere bagdøre er derfor at vende logikken totalt på hovedet, for hvem siger at Hummelgaards modstandere primært er bekymrede for politiet? Efter PHK's logik skulle man heller ikke være modstander af at myndighederne lavede en lov der forpligtede alle borgere til at have en lås der kunne åbnes af en universalnøgle som politiet havde, eller at alle huse var udstyrede med mikrofoner som kun politiet havde adgang til. Bekymringen er er ikke nødvendigvis at politiet ville misbruge det, for det skal artikel 8 stk 2 selvfølgelig nok beskytte borgerne imod. Bekymringen hos mig er, at den slags vil føre til en generel svækkelse af sikkerheden som kan misbruges af andre ondsindede tredjepartsaktører.

    Lad os sige at der bor en ukrainsk eller iransk flygtning i Danmark, og at denne person har kontakt til familiemedlemmer eller bekendte der er eftersøgt eller under mistanke af de russiske eller iranske myndigheder. Denne person er ikke nødvendigvis bange for, at det danske politi ville udlevere deres kommunikation til det fjendtlige styre, men alene forekomsten af en eventuel bagdør i kommunikationsværktøjet er nu et direkte mål for den fjendtlige efterretningstjeneste, da et indbrud i dette er et central point of failure der potentielt kan afsløre samtlige dissidenter der bruger en given tjeneste.

    Sidst men ikke mindst, forestil dig at nogen præsenterede følgende liste for dig:

    Rusland, Egypten, Emiraterne, Oman, Qatar, Iran, Cuba, Uzbekistan, Ukraine, Danmark

    og fortalte dig, at denne er en udtømmende liste over lande der alle har vedtaget det samme forbud overfor deres borgere. Er vi glade for at være medlem af denne klub?

    PHK angriber Jesper Lund for at være polemisk fordi han sammenligner Hummelgaards ønske om at forbyde Signal med Putin. Men Rusland har jo netop forbudt Signal i Januar i år, så sammenligningen er måske ikke så polemisk endda.

  • Fra artiklen:

    Nu er de lokale IT-liberalister og andre rigtige mænd i fuld gang med at trække i harnisk, fordi Justitsministeren har udtalt:

    Vi er nødt til at bryde med den totalt fejlagtige opfattelse af, at det er enhver mands frihedsrettighed at kommunikere på krypterede beskedtjenester, som bliver brugt til at facilitere mange forskellige alvorlige former for kriminalitet

    ...

    Til reference Artikel 8 [fra Den Europæiske Menneskerettighedskonvention] i sin helhed:

    Artikel 8 Ret til respekt for privatliv og familieliv

    1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.
    2. Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, undtagen for så vidt det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed.

    Uden at ty til målfoto tør jeg godt påstå at ministeren rammer indenfor skiven med sin kalibrerede udtalelses.

21 comments