Nyheder @feddit.dk Underbroen @feddit.dk 4mo ago

Forsker har været på skolebesøg i USA: »Jeg har ikke hørt nogen børn få skældud i to måneder«

politiken.dk Forsker har været på skolebesøg i USA: »Jeg har ikke hørt nogen børn få skældud i to måneder«

Landets kommunalpolitikere vil have, at flere børn med eksempelvis diagnoser skal være i folkeskolen frem for i et specialtilbud. Men forældre er kritiske, viser ny undersøgelse.

17 comments

Det her er 100% baseret på stereotyper, men min mavefornemmelse siger mig at der ikke er specielt meget god inspiration at hente i det amerikanske skolesystem. Eller sundhedsvæsen. Eller politiske system.
- Heh jeg er slet ikke uenig, men hvis det kan få os til at genoverveje vores egne systemer (uden at implementere en amerikansk model) er jeg okay med det.
Inklusionsbegrebet stammer fra et EU direktiv /*, så det er ikke et spørgsmål om vi skal, men kun om hvordan.

Mig bekendt er der ingen EU lande som har succes med det endnu. Det virker oplagt at give lærerne efteruddannelse i specialpædagogik. Det behøver man ikke rejse til USA for at se. Jeg er egentlig mere chokeret over at lærerne ikke allerede har det som en del af deres uddannelse.

Skældud hører ingen steder hjemme, hverken i special- eller normalområdet. Det fungerer simpelthen ikke at skælde ud. Vi har da heldigvis afskaffet fysisk afstraffelse i skolen og selvfølgelig skal verbale overgreb mod børn også afskaffes. Det ved alle pædagoger, så det undrer mig hvis lærerne i Danmark stadig er så gammeldags, eller at de bliver placeret i afmagtssituationer hvor de betragter som en løsning.

Visionen om inklusion er okay. Den hidtidige praksis med at sætte børn med diagnoser i specialklasser var jo også helt forkert, da det skaber stigmatisering og bare gemmer problemet væk. I takt med at flere børn får diagnoser, så ville der nærmest kun være specialklasser i skolerne, hvis man skulle følge den tilgang.

Selvfølgelig skal lærerne være uddannet i at håndtere børn med specielle behov, for der bliver flere af dem uanset hvordan de placeres.

Jeg ved godt at flere forældre er sure over at netop deres børns undervisning bliver ødelagt af et mindre antal specialbørn i klassen, men det hjælper næppe at adskille dem og skærme sine egne børn fra det. Det er jo egentligt bare repræsentativt for det samfund som også eksisterer udenfor skolen. Selvfølgelig skal børnene lære at kunne være sammen selvom de har forskellige behov. Det er måske i virkeligheden bare forældrene som aldrig selv fik det lært da de selv var børn.

/* https://www.dr.dk/nyheder/indland/baggrund-saadan-blev-inklusion-et-krav-i-danske-skoler

Ok det var faktisk ikke kun EU. Det begyndte langt tidligere.
- Den hidtidige praksis med at sætte børn med diagnoser i specialklasser var jo også helt forkert, da det skaber stigmatisering og bare gemmer problemet væk.
  
  Det skaber stigmatisering, at børn med diagnoser føler sig forkerte og bagud, fordi de er pålagt at opholde sig i en stor klasse uden ligesindede (for at spare penge), der mindsker deres selvværd, fremfor at få den støtte, de har brug for.
  
  Selvfølgelig skal lærerne være uddannet i at håndtere børn med specielle behov,
  
  I dag har kravene til lærere vokset sig store, og det kan være svært af finde tid til reel undervisning, fordi der er så høje forventninger fra forældre og andet ansvar, der påfalder læreren. Derfor, mener jeg ikke, det er en selvfølge, at en lærer skal uddannes i at håndtere børn med specielle behov oven i at de også skal undervise.
  
  Det er nemt at sige, men at stå den faktiske situation som lærer i en klasse med flere børn med særlige behov og forsøge at få undervisningen til at hænge sammen, kræver utroligt meget af et menneske.
  
  Ja der burde følge nogle penge med i sådan et projekt. Det er bestemt ikke tiltænkt som en spareøvelse, selvom den nuværende implementering ser sådan ud.
  
  Jeg ved ikke om man bliver mere ligesindet pga. specielle behov. Man skal også huske at specialbørn ikke kun genererer de normale børn. De generer også hinanden. Hvis man putter dem alle i en krudttønde af en specialklasse, så kan man da være helt sikker på at de intet får lært og dermed øger forskellen til de normale børn. Jeg mindes at specialklassen i min barndoms skole bare blev pacificeret ved at læse tegneserier dagen lang. Så var de da af vejen. Det er ikke en løsning som jeg kan stå inde for.
  
  Det er jo også "bare" folkeskolen, ikke et universitet. Pensum over alle ti år er ikke større end at børn sagtens kan lære det faglige på meget kortere tid. Jeg tror ikke på at inklusionen af de lidt langsommere lærende børn er fagligt skadelig for de normale børn. På det punkt synes jeg faktisk at mine børns skole er god nok til at finde på noget som passer til børnenes individuelle behov. Det er ikke meget som foregår på hele klassen. De får forskellige opgaver tilpasset til den enkelte med mulighed for at trappe op og ned efter behov.
  
  Det er mere den distraktion som sker som er problematisk. Når nu børnene er vurderet til at være indenfor pædagogisk rækkevidde, så bør lærerne også kunne række ud pædagogisk.
- Jo, det er et godt perspektiv at have i mente.
  
  I takt med at flere børn får diagnoser, så ville der nærmest kun være specialklasser i skolerne, hvis man skulle følge den tilgang.
  
  Hvis man når til sådan et punkt, er der så ikke noget lidt underligt med de diagnoser vi stiller? Lad os bare sige, hvis nu 50% af alle børn får en eller anden form for diagnose, er der så ikke et problem med hvad vi betragter som normalt? Altså det kan da ikke passe at alle børn er unormale, så er det jo normalt at være unormal!
  
  Medmindre selvfølgelig der er noget med samfundet som forårsager at børn pludselig er mere unormale end før... host sociale medier host iPad-opdragelse host klimaangst host osv. Men er det tilfældet?
  
  Forresten, siden hvornår laver EU lovgivning omkring uddannelse? Det har jeg ikke hørt om før 🤔.
  
  Forresten, siden hvornår laver EU lovgivning omkring uddannelse? Det har jeg ikke hørt om før 🤔.
  
  Jeg tog fejl. Det begyndte langt tidligere med en frivillig aftale i 1994. https://da.m.wikipedia.org/wiki/Salamancaerklæringen#
  
  EU har først fået det med i 2017 gennem et skriv om sociale rettigheder.
  
  https://education.ec.europa.eu/da/focus-topics/improving-quality/inclusive-education
  
  Det er et godt spørgsmål om der egentlig er flere special børn eller om lægerne bare er blevet bedre til at diagnosticere. Lidt af hvert tror jeg.
  
  Når jeg tænker på min egen normale skoleklasse da jeg var dreng, så var der nok 4-5 stykker som burde have haft en diagnose og som sikkert ville have fået det i nutiden. Omvendt er der også nogle i mine børns klasse, hvor jeg undrer mig over om det virkelig var nødvendigt at diagnosticere dem som særligt sensitive eller om det er forældrene som dyrker en neurose.
  
  Tilgengæld er der blevet færre med de tunge diagnoser. Børn med f.eks. Downs bliver jo fravalgt under graviditeten. Da jeg var dreng, så var det jo dem som udgjorde specialklassen, ikke så meget de hyperaktive med ADHD/ADD eller de stille med mild autisme. På den måde er grænsen blevet flyttet lidt, så flere kan få hjælp. Og det er vel en god ting.
Referat af teksten:

Manglende tillid til inklusion: En ny undersøgelse viser, at forældre har mistet tilliden til, at folkeskolen kan inkludere flere børn med særlige behov.

Politisk ambition: Politikerne og forvaltninger i de fleste kommuner ønsker en mere rummelig folkeskole. Københavns Kommune vil investere 400 millioner kroner i efteruddannelse af lærere og pædagoger samt flere voksne i klasseværelserne over de næste fire år.

Mangel på klare planer: Forældrene oplever, at der ikke er klare planer for, hvordan børn fra specialtilbud skal integreres i den almindelige undervisning.

Undersøgelsens resultater: En undersøgelse fra Skole og Forældre viser, at 64 procent af forældre uden børn med særlige behov ikke har tillid til inklusionsplanerne.

Bekymring for mistrivsel: Der er bekymring for, at inklusion ikke fungerer godt nok, og at børn i almindelige klasser mistrives på grund af manglende ressourcer og støtte.

Inklusionsforskerens pointer: Janne Hedegaard Hansen påpeger, at succesfuld inklusion kræver tydelig ledelse, specialpædagogisk viden og positiv feedback til børnene.

Erfaringer fra USA: Erfaringer fra skoler i Los Angeles viser, at to lærere i klassen, hvoraf den ene har specialpædagogisk viden, kan skabe et trygt og anerkendende læringsmiljø. Dette kan også overføres til danske forhold.
- Erfaringer fra USA: Erfaringer fra skoler i Los Angeles viser, at to lærere i klassen, hvoraf den ene har specialpædagogisk viden, kan skabe et trygt og anerkendende læringsmiljø. Dette kan også overføres til danske forhold.
  
  Dét, tror jeg faktisk, vil have en positiv effekt. Det vil ikke løse problemet, men det vil gøre det lettere for læreren at gennemføre undervisningen, når der er en dedikeret pædagog (med specialviden, som det foreslås) til at aflaste.
  
  Det sker bare alt for sjældent, at der er mandskab nok, da det er dyrt, og der er mangel på både lærere og pædagoger.
  
  Men jeg anerkender, at det kunne være en del af løsningen på et komplekst problem.
- Politikerne og forvaltninger i de fleste kommuner ønsker en mere rummelig folkeskole
  
  Mere rummelig eller billigere? Jeg har på fornemmelsen at det er den sidste.

17 comments