Det store fødselsboom er udeblevet
Det store fødselsboom er udeblevet
Udbrændthed, ulighed og dårlig sædkvalitet kan være nogle af årsagerne til, at der er mindre tilslutning til »projekt børn«, fortæller eksperter.
Ja, jeg har tre børn. Jeg ved ikke hvad jer andre slackers laver!
Stopper ved to! Men er glad for du tog en for holdet!
One and done.
Antallet af fødedygtige kvinder i Danmark er på det højeste niveau i 40 år, men trods forventninger om en 'babyboom' er den udeblevet. Professor Niels Erik Skakkebæk fra Rigshospitalet påpeger, at Danmark har haft problemer med bæredygtig reproduktion i 50 år, og årsagerne er ukendte.
Ayo Wahlberg, professor ved Københavns Universitet, mener, at flere faktorer bidrager til, at unge danskere venter med at få børn eller vælger det fra. Disse faktorer inkluderer "forældreudbrændthed," hvor travlhed med karriere, sociale liv og økonomisk pres gør det svært at tænke på familielivet. Desuden påvirkes kvinder økonomisk negativt ved at få det første barn, med lavere løn, pension og færre karrieremuligheder. Endelig er der generel bekymring for fremtidige generationer i en verden med krig, klimaforandringer og økonomisk usikkerhed.
Faldende fødselstal korrelerer med forringet sædkvalitet hos unge mænd ifølge Niels Erik Skakkebæk, der har forsket i dette område i mange år. Han mener, at optimistiske prognoser for fødsler har negligeret problemet i lang tid, og nu står man overfor et betydeligt problem.
Endelig er der generel bekymring for fremtidige generationer i en verden med krig, klimaforandringer og økonomisk usikkerhed.
Så du siger, at generationer der har oplevet flere økonomiske kriser, en pandemi og huspriser der er eksploderet, har svært ved at se en fremtid med børn. Nu har jeg aldrig.
Måtte selv opgive at få hus i Københavnsområdet og valgte derfor at flytte langt væk. Det betyder længere på arbejde, hvis lønnen skal være rigtig god, men også at vi kan have et hus vi kan sidde i selvom begge måtte komme på dagpenge. Det giver en tryghed ift. at vores børn ikke har to forældre, der skal arbejde konstant for at få tingene til at løbe rundt.
Forstår godt de 20-30-årige har stress over tilværelsen som tingene ser ud.
Jeg er ikke uenig, og der er mange ting i vores samfund, som burde revurderes. Men samtidig er der også nogle personlige valg, som der kan ændres på. Vi flyttede også længere væk fra København for at have råd og ikke mindst tid til mere. Mine forældre gjorde noget tilsvarende da jeg voksede op. Men så løber det også fint rundt. Det virker til (rent anekdotisk) at folk er mindre villig til at gå på kompromis med eks. beliggenhed eller sociale aktiviteter og er mindre villige til at flytte sig for job, uddannelse og råderum. Og det må immervæk påvirke mulighederne for børn.
Having said that, kan jeg også se en masse systemiske problemer, som unødigt stresser 20-30 årige.
Ironisk nok, når Danmark dominerer sæddonor markedet i Europa: https://www.euronews.com/my-europe/2023/04/02/across-europe-a-lot-of-women-turn-to-danish-sperm-to-get-pregnant-heres-why
Desuden påvirkes kvinder økonomisk negativt ved at få det første barn, med lavere løn, pension og færre karrieremuligheder. Endelig er der generel bekymring for fremtidige generationer i en verden med krig, klimaforandringer og økonomisk usikkerhed.
Det er meget det der, der gør mig og mine veninder eftertænksomme ift at få børn (af dem af os, som er ubesluttede omkring det). Her skal det siges at alle mine venner og veninder er i den alder, hvor man overvejer det med børn. Det er især det med den permanent lavere løn, værre pension, færre karrieremuligheder plus den økonomiske usikkerhed, der gør det.
Så er en del af os også single, og har bare ikke fundet en som vi har lyst til at tage det skridt med eller som vi er trygge med at tage det skridt med. Den ovennævnte situation med at være dårligere stillet økonomisk (hvis vi får børn) i en usikker økonomisk tid gør nemlig også, at en del af mine veninder (mig selv inkluderet) føler at vi ikke må lave et fejlvalg ift partner, hvilket gør os mere krævende, kræsne og utrygge når vi søger en mage.
Det første kan jeg virkelig godt forstå; det strukturelle må og skal vi finde en løsning på, så børn ikke bliver en yderligere straf.
Den anden - ifht fejlvalg - forstår jeg i mindre grad, men tænker at det skyldes (min) alder og køn. Det kræsne og krævende kan have sin berettigelse, men jeg håber at utrygheden forsvinder!