Inspireret af sidste indlæg, har jeg flikket et par udkast sammen til et evt. nyt logo til feddit.dk
Jeg lagde vægt på at @[email protected] ønskede at fødiverssymbolet blev indraget i designet, og så noget med .dk eller f. Her kommer et par ideer:
1: "Pentagrammet"
Simpelt og ligetil. Jeg er personligt ikke så glad for pentagramsymbolet, da jeg synes det ser rodet ud (og måske kan forveksles med et hagekors eller en sort sol. Det er nok primært fordi det er i en farve. I regnbue farver ser det mere harmløst ud.
2: "Pentagrammet + lemmy"
Viser både at feddit.dk er dansk, fødereret og kører lemmy.
3: "Stjerner"
Ligner lidt en vejrtjeneste, men jeg kan bedst lide stjernerne som symbol for fødiverset. Mere om det kan læses her. Det ville fungere godt som fanebladsikon, synes jeg. Måske skal der stå noget andet end feddit.dk i bunden evt. med et lemmyikon som i nr. 2.
Hvad synes i om et nyt logo? Er der overhovedet behov for det?
Jeg er personligt ikke så glad for pentagramsymbolet, da jeg synes det ser rodet ud
Jeg er sådan set enig og det fungerer heller ikke helt på en lille skala. Jeg synes dog stjernesymbolet mangler karakter og ser for "typografisk" ud.
Jeg må også lige understrege at Feddit.dk hedder Feddit.dk med stort F! Det kan vi selvfølgelig også diskutere men sådan har det været fra starten.
Jeg synes det er rigtig fedt at du tager initiativ til diskussionen og kommer med nogle bud til at starte med. Jeg er personligt ikke helt solgt på nogle af forslagene, men måske kan det inspirere nogen.
Jeg tror også vi måske skulle finde ud af hvordan vi overhoved beslutter os for noget som et logo - hvis der nu kom et rigtig godt forslag fra nogen som de fleste synes var godt, er det så bare det? Og hvem skal lave logoet? Skal de betales for det? Det er jo et stykke kunst.
Kommenterer lige igen med nogle tanker om hvad jeg synes er logo til Feddit.dk bør gøre (og det er jo bare forslag fra min side, det er ikke for at begrænse nogen forslag):
Det bør lede tankerne hen på fediverset og samtidig på det danske sprog, på en eller anden facon. Det er jo trods alt hvad Feddit.dk er - en dansk-sproget instans på fediverset. Intet mere, intet mindre.
Måske det bør vise noget omkring fællesskab, interesser, hobbyer, passioner, nyheder, politik, den slags ting som folk har lyst til at snakke om og debattere her på siden.
Hvad synes I kunne symbolisere Feddit.dk? Eller er der nogen følelse eller ting som i synes et logo bør inkorporere?