På mit arbejde sælger vi produkter. Vi prissætter selv disse, og de produkter der sælges mange af, har faste priser. Min teamleder har lagt en bestilling på nogle produkter til ham selv. Beskaffenheden af produkterne, blandt andet nogle lidt store dimensioner, gjorde mig nysgerrig. Så jeg spurgte ham hvad de skulle bruges til, hvortil der svares, at de ikke er til ham selv, men til hans ven Præben. Min intuition fik mig til at studse lidt over prisen der virkede animeret lav. Og da jeg regnede efter viste det sig også, at prisen kun er ca 50% af hvad den burde være. Dvs min teamleder udnytter sin position til at skaffe billige produkter til hans bekendte. Hvordan ville I forholde jer i denne situation? Det drejer sig ikke om et voldsomt stort beløb. Det er noget der burde koste 1000 kr der er prissat til 500 kr.
Hvor meget avance er der på produkterne? 50% lyder som kostpris, så det er nok ikke sådan at firmaet direkte taber penge på det. (medmindre andre kunder kommer til at gå forgæves efter samme varer).
Der kan også være andre forhold som gør det OK. Det kan måske betragtes som en slags markedsføring selvom det er en bekendt, eller hvis han har godkendelse fra sin ledelse, eller hvis det er et rest parti, som alligevel skal sælges med rabat, osv.
Jeg ville nok være mere kritisk hvis han købte store mængder til sig selv med henblik på videresalg med fortjeneste eller andre former for svindel.
Det er også muligt at han får en modydelse fra kammeraten, f.eks. gengældt rabat fra kammeratens arbejde. Det er lidt uldent, men hvis de ellers har lov til det fra virksomhederne og overholder den skattemæssige bagatelgrænse, så er der vel ikke noget at sige til det selvom det grænser til sorte penge at handle med rabatter.
En dygtig revisor ville nok reagere hvis de synes at det havde nogen regnskabsmæssig betydning at rabataftalerne bliver udnyttet uden årsag.
Jeg ville overhovedet ikke reagere på det hvis det kun er kr.500.
Puha... jeg er lidt en retfærdigheds rytter og den her pirrer mig de helt rigtige steder. Én ting er at i kan købe som om at det er til jer selv og så bare give det væk eller sælge videre. Det i sig selv giver lidt dårlig moral, især når det kommer fra en leder. Men at det så er i den høje ende af rabaten som i selv får, er i mine øjne næsten provokerende.
Ville du også kunne gøre det her eller er det kun fordi at han er leder at vedkommende kan det?
Den der bliver snydt hårdest her, er firmaet og det burde firmaet få at vide. Om det så er værd at blive uvenner med sin teamleder over, ved jeg ikke, men det du beskriver ville være nok til at jeg selv ikke ville føle mig hjemme i firmaet
Én ting er at i kan købe som om at det er til jer selv og så bare give det væk eller sælge videre.
Det er nemlig en mulighed, men ikke noget der normalt bliver gjort. At en starter på det underminerer den ellers gode personalegode vi har.
Ville du også kunne gøre det her eller er det kun fordi at han er leder at vedkommende kan det?
Kan ikke prissætte til mig selv. Det har altid været en ting, at man spørger en kollega om prisen i stedet for at prissætte produkter man selv køber. Hvis jeg køber små ordre får jeg en god pris dog.
Puh.. personligt ville jeg ikke bryde mig om at have vedkommende som chef. Jeg har det egentligt ok med at bryde retningslinjer eller bøje regler, især når det kommer til småbeløb men når det er til egen gavn og når det er så åbenlyst og skamløst føler jeg at det er forkert.
Havde chefen sagt at det er en éngangs forrestilling som der var givet grønt lyst fra overordnet til så ville jeg have haft det ok med det men vedkommende udnytter egentligt en gode som i alle har, til egen fordel over for nogle der slet ikke har noget med firmaet at gøre.
Jeg tænker ikke at det er ulovligt? Men det lyder da som om det kunne stride med virksomhedens regler for salg. Har i ikke nogen retningslinjer for salg til venner og bekendte?
Retningslinjerne er at venner og bekendte er kunder på lige fod med alle andre kunder.
Edit: dog sælger vi til hinanden til fordelsagtige priser en gang i mellem. Det er også derfor at bestillingen er indskrevet til min teamleder selv, i stedet for til personen som rent faktisk skal have produkterne. 50% rabat er samtidig også i den høje ende selv med personalegode-rabat.
Det er præcis der dilemmaet er. Er det den dårlige tone værd? Og en leder over min teamleder vil uden tvivl stoppe alt salg med kollega-rabatter med det samme.
Min teamleder er en blandet landhandel. Det vil blive en længere post at beskrive vedkommende som jeg ikke vil trætte med en i en fredagstråd. Men kort fortalt er han typen man aldrig rigtig ved hvor man har. For det meste er han dog glad. Men korrektioner og semi skideballer kan også komme ud af det blå. Tidligere var han typen der råbte og skældte ud når han blev presset. Og truede med fyringer osv. Han har dog været på noget efteruddannelse og er blevet meget bedre. Rent professionelt har han meget lidt at byde ind med, og han må sindsygt ofte læne sig op ad os andre for at kunne følge med. Skal man sige noget positivt, er det at han er god til at kridte nogle klare linjer op. Disse linjer er så måske ikke altid gennemtænkte og bliver ændret når det viser sig at de ikke virker osv. Men har da klart overvejet om arbejdspladsen ikke ville være et bedre sted uden vedkommende.
Den lyder svær. Jeg synes ikke man skal finde sig i dårlige ledere, men i sidste ende er det kun dig selv der kan vurdere om det er så skidt at du vil snakke med din leders leder, eller om du vil finde et andet arbejde eller noget tredje. Held og lykke med det i hvert fald :)
Uddannelsesmæssigt mere kvalificeret. Men jeg kan ikke ændre status fra ligestillet kollega til leder overfor mine nuværende kollegaer. Det tror jeg generelt er super svært.
Hvis man har lysten til at stige i stilling, så tror jeg godt at man ville kunne argumentere at hvis én er den eneste der siger fra over for lederopførelse som denne, måske er vedkommende den eneste der er egnet til det.