Our products are now available for shipment to Denmark, Finland, and Sweden! That includes the in-stock Framework Laptop 13 and Framework Laptop 16, pre-orders for the new Framework Laptop 13 with Intel Core Ultra Series 1 processors, as well as the modules in the Framework Marketplace. With this l...
Nu er det muligt at købe en Framework laptop her i Danmark. Hvis man ikke kender Framework, så laver de laptops ud fra filosofien om at brugeren selv skal kunne opgradere og reparere sin laptop, som den eneste (efter hvad jeg ved) producent. De tilbyder endda en DIY version, hvor man selv kan bygge den, og selv skaffe dele som RAM, lagerplads og operativsystem. De er desuden meget linux-venlige, til dem der skulle være interesseret.
Min egen laptop har efterhånden nogle år på bagen, og jeg har overvejet at skifte den ud, så det er meget muligt at jeg køber en Framework snart.
Giver det økonomisk mening at købe en framework? Jeg synes jeg har prøvet at kigge på det før og det var meget dyrt. Kan man ikke få bedre hardware med "prebuilt", hvis man kan kalde det det?
Og så tænker jeg at man vel også er rimelig vendor-locked da man kun kan købe opgraderinger osv. fra Framework?
Jeg er også fascineret af konceptet men ikke helt overbevist.
Og så tænker jeg at man vel også er rimelig vendor-locked da man kun kan købe opgraderinger osv. fra Framework?
Jah man er 100% vendor locked til deres dele.
Så vidt jeg ved er det eneste du kan skifte på dem, uden at bruge deres egne dele, ram og lager, hvilket et ret meget det samme mange som andre mærker. Det virker ikke til at man vinder ret meget ved at købe dem ifht. andre producenter.
Hvordan er de prismæssigt i forhold til Lenovo t serie eller lignende holdbare bærbare? Hvis den holder 10 år er den jo billig i forhold til andre der måske kun holder 2 år.
Pessimisten i mig siger, at frameworks modeller pga. den modulære struktur med mange stik-forbindelser, ikke holder lige så godt som f.eks. en T-serie, på trods af lignende prisniveau. Min gamle ThinkPad L-serie holdt i 10år og den har været med på et par cykelstyrt (den ene gang faldt jeg oven på den endda), er tabt flere gange end jeg kan tælle og er generelt ikke blevet passet på overhovedet.
Yes endelig... Har ventet i et år nu på at de blev tilgængelige. Har dog fundet en anden gammel solid Lenovo spand som dækker mit behov for nu. Drøn ærgerligt at jeg ikke længere har en undskyldning for at købe nyt. Det er jo det mest miljøvenlige at holde den gamle kørende og den fejler intet... Øv øv øv nu må jeg vente på at jeg taber kaffen ned i tastaturet en dag. Forhåbentlig inden alt for længe...
Der stod noget om at det svenske tastatur først kommer på lager engang i juli. Mig bekendt er der praktisk talt ingen forskel på det svenske og danske tastatur, så det kan være at det kan bruges til den tid.