Alle elsker velfærdsstaten – ingen gider arbejde der
Alle elsker velfærdsstaten – ingen gider arbejde der
Det er et stort tilbageskridt, at velfærdsfagene er faldet i vores agtelse.
Hvis nu man rent faktisk gik ind og fik ordnet forholdene i de ramte fag, fik oppet rammerne for et godt og sundt arbejdsmiljø, sørgede for at de fysiske såvel som psykiske arbejdsopgaver var tildelt den påkrævede tid og der ikke hele tiden var "effektiviseringer" (aka. Nedskæringer), så kunne det være at det blev attraktive fag igen.
Men som det er lige nu, er der hverken ordnede forhold for borgerne eller de ansatte, og vores samfund er et ringere sted grundet det.
God artikel, som rammer hovedet på sømmet.
"Meningsfuld forpligtelse" og "det forpligtende fællesskab" er nogen af de ting, som jeg de senere år er begyndt at "dyrke". Det er ikke altid at man bliver lykkelig af, kun at gøre det der gavner ens karriere osv. Nogengange kan det være mere givende at tage ansvar, og tage imod de udfordringer, som dukker op.
“Meningsfuld forpligtelse” og “det forpligtende fællesskab”
Kan du uddybe de her principper? De lyder gode.
Jeg kan prøve 🙂
Det første udtryk tog jeg blot fra artiklen - men jeg synes det henledte tankerne på det andet begreb, omkring det forpligtende fællesskab.
Et forpligtende fællesskab er f.eks familien, den lokale fodboldklub, en forening eller lignende. Det handler blot om at man forpligter sig i et fællesskab. Det er såvidt jeg har forstået, er begreb som kommer fra Grundtvigs højskole-tanker. Det er en smuk idé i de her tider hvor det hele handler om at realisere sig selv og "mig, mig, mig"-kulturen. Hvor man forpligter sig på at indgå i et fællesskab med det arbejde og de kompromisser der ligger i det 🙂
Jeg synes det er så ærgeligt. Jeg ved heller ikke om det er realistisk at gøre noget ved det - altså er det et politisk valg man har taget (at forringe/spare velfærden) eller er det en naturlig konsekvens af den større ældre befolkning som man bare ikke kan komme udenom? Det er jo dyrere, og de penge skal jo findes et sted. Men jeg synes det virker som om de (regeringen, folketinget) slet ikke prøver at fikse det.
Som en der efter gymnasiet tog en håndværksfaglig uddannelse, og har lagt en 10-15 år af mit liv på det, og nu skal til at skifte branche inden diverse skavanker bliver permanente.
Så har mig og fruen flere gange snakket om at alle burde komme ud og arbejde i velfærdsfagene, håndværksbranchen eller industrien... generelt i hvad der får hjulene til at dreje rundt, og så man satte ind på uddannelsesstøtten til folk i deres 30'ere til at videreuddanne sig, når de har faldet til ro i tilværelsen, fået ungdommens dumhed ud af kroppen, og fundet ud af hvad de vil. Istedet for den nuværende situation, hvor man klmper gennem folkeskolen, efterskole, gymnasiet, og så pludselig kastes ud på det dybe vand, og så må håbe at du finder den rette redningsflåde at kravle op på
Den danska ekonomin som livnär sig på kunskapsbaserat arbete och inte lantbruk eller tillverkning skulle gå i bitar om alla blir färdigt utbildade i 30-års ålder... Jag tycker att vårt nuvarande system med 16 års total utbildning (inklusive högskola/universitet) för att komma ut på arbetsmarknaden redan går för långt, att fördröja det ytterligare låter som en mardröm.