Pelle Dragsted blæser til klassekamp: »Vores samfund er fucking skævt og uretfærdigt«
Pelle Dragsted blæser til klassekamp: »Vores samfund er fucking skævt og uretfærdigt«
Som helt nyslået politisk ordfører for Enhedslisten giver Pelle Dragsted sit bud på, hvordan venstrefløjen kan rejse sig, efter at Socialdemokratiet er »gået over på modstanderholdet«.
»Det her kan selvfølgelig lyde lidt dramatisk, men når socialdemokraterne går i regering med højrefløjen, og Mette Frederiksen siger, at det er deres værdifællesskab nu, så er det jo en grundlæggende omkalfatring af det politiske landskab i Danmark. De har jo ligesom meldt sig på modstanderholdet, og det bekymrer mig ad helvede til«, siger Pelle Dragsted.
Bekymringen går dels på den førte politik med afskaffelse af store bededag, skattelettelser, nølende klimaindsats og »en eksistentiel trussel mod velfærden«. Og så går den på, at Socialdemokratiets »svigt« ved at indgå i »et teknokratisk samarbejde« kan føre til røde vælgeres desillusion og frafald eller sivning til det yderste højre, som man har set i udlandet.
Han har opstillet fire pejlemærker, som han mener, at Enhedslisten og venstrefløjen bør fokusere på. Det gælder klassekamp, grøn omstilling, tilbageerobring af frihedskampen og tæt samling i den røde blok.
Han har vel teknisk set ret. Socialdemokraterne har bekendt kulør, og de er hverken pro-arbejdere eller et rødt parti længere. I forlængelse, sådan som borgen typisk har peget på regeringsledere, så er der behov for nytænkning i rød lejr. Præcis hvad de kan gøre, det tør jeg ikke udtale mig om, men måske en samling omkring de radikale kunne være en løsning. Hvilket ville være ret sjovt, da de i givet fald ville være de mindst radikale på venstrefløjen.
Helt enig i at socialdemokrat har meldt kulør og ikke længere har de nederste i samfundet som mål for deres politik (har de nærmest haft det siden Anker?), de er ikke længere mod ulighed. Radikale er økonomisk højreorienterede, så de vil heller ikke kunne samle sig om at kæmpe i mod ulighed i samfundet. Jeg tvivler på, at de kan være et svar på noget i rød blok.
Apropos ulighed, så havde jeg en lidt spøjs oplevelse i bussen for et par måneder siden. Jeg var selv på vej hjem fra jobcentret, efter at have ansøgt om uddannelseshjælp (kontanthjælp for unge), og nær mig sad en mand og talte om at han havde været til ansættelsessamtale og aftalt løn. Han havde bedt om 85.000 kr., og det mente arbejdsgiveren var alt for lavt, så til sidst endte de vidst på 120.
Det er ikke fordi jeg ikke kan unde nogen at tjene 120.000 kr. om måneden, eller 500.000 kr. for den sags skyld, men hold da op hvor må vi leve i forskellige verdener, og dét er uretfærdigt. Ikke de dyre biler eller alle udlandsrejserne, men det at kunne spare op til pension, og det at have bedre adgang til for eksempel sundhedsvæsenet og uddannelsessystemet, eller om ikke andet at kunne betale selv, når de offentlige tilbud er utilstrækkelige.
Som en på den anden side (jeg tjente i gennemsnit 137k om måneden sidste år) så har jeg det også lidt mærkeligt med det hele. Det virker som om at hvis du tilfældigvis er interesseret i noget lukrativt så er du fucking set, og hvis du ikke er får du et hårdt liv. Jeg bliver betalt rigtig meget for at skrive software, men det er nok noget jeg havde gjort gratis, for jeg synes bare det er så interessant og fedt at bygge et stykke software og så se folk bruge det. Og når jeg synes det er så interessant så er det selvfølgelig noget jeg bruger meget tid på i fritiden, hvilket gør at jeg bliver rigtig god til det over tid. Men det er jo ikke fordi jeg har valgt mine interesser, det er bare noget jeg er faldet ind i på en eller anden måde. Det hele er vildt uretfærdigt og tilfældigt.