I en typisk dansk 8. klasse er eleverne de sidste fem år blevet dårligere til at arbejde med IT, til at begå sig på nettet og til at løse arbejdsopgaver med digitale hjælpemidler. Det viser en stor international undersøgelse om teknologiforståelse, ICILS 2023, fra DPU, Aarhus Universitet.
Det er morsomt sådan at det falder nu. Jeg tror mange herinde er vokset op i den periode hvor man virkelig blev god til IT, men nu er det iPad-generationerne der nærmer sig. IT er blevet så brugervenligt at man ikke behøver at blive god til det.
Det er spændende om det er den manglende IT-forståelse der er årsag til den dårlige kritiske sans ift. falske produkter og influencere.
Det ikke at kunne foretage en systematisk akademisk litteratursøgning er jo ikke det samme som at være dårlig til at lave en grafisk præsentation med et arbitrært program (læs: Microsoft Powerpoint).
Det er igen ikke det samme at vide hvor funktionerne man vil bruge er placeret i programmets GUI som at have forståelse for programmering, filsystem, systemkerne, netværk, kryptering og autentificering, low lewel interaktion mellem software og hardware og endelig logiske kredsløb.
Og det er heller ikke det samme som at mangle et bullshit-meter. Man kunne jo også støde ind i en gadesælger eller blive ringet op af en telefonsvindler.
Og hvor er det vildt at nogle elever bruger 3 timer af skoletiden på en skærm uden relation til indholdet i undervisningen.