Så er der 8 dage til OL starter. Hvad regner i med at følge med i? Det bliver primært Klatring og Badminton for mig, da det er mine primære sportsgrene lige nu. Badminton er især spændende da vi har en del topspillere. Det bliver spændende at se hvilken Viktor Axelsen der møder op, da han har været plaget af skader i løbet af året, men han prøver helt sikkert at ramme sin topform til OL.
Du kan i hvert fald glæde dig til at vi kan diskutere OL herinde. Jeg har forberedt opslag fra 24/07 til 11/08, både med oversigt over (de vigtigste) sportsbegivenheder, vejret på de forskellige lokationer, lidt trivia og også en TV-oversigt, hvor jeg kun har taget de OL-relevante programmer med. Jeg er særligt stolt af det sidste, da jeg er lykkedes med at web-scrape tv2's tvtid, så den kan præsenteres på en pæn måde!
For mig bliver det i hvert fald håndbold og cykling, men jeg kommer jo nok også til at se en del atletik, sejlsport, samt kanoslalom og -sprint. Det er heller ikke umuligt at jeg får set surfing, basketball og beach volley. Surfing kommer bare til at ligge dårligt i forhold til vores tidszone, da det afholdes på Tahiti, Fransk Polynesien. Finalerne ligger efter planen d. 31/07 fra kl 02:00 om natten.
Ja, men det er ikke det eneste der ligger langt fra Paris. Der bliver blandt andet spillet fodbold i Marseille og jeg mener også at der er aktiviteter i Nice.